
Brug med omtanke
Brug af kemiske produkter kræver at medarbejderne har de rigtige informationer i form af brugsanvisninger og instruktion samt at de kan beskytte sig selv mod skadelige påvirkninger ved korrekt valg og brug af værnemidler.
På byggepladser, hvor der er flere forskellige virksomheder til stede samtidig, er det også nødvendigt at have overblik over, om der skal bruges kemikalier, der kan genere andre medarbejdere, eller om der er særlige krav til opbevaring (fx brandfarlige produkter) eller håndtering af affald.