REACH
REACH er en lov om registrering og vurdering af alle kemiske stoffer, som er vedtaget i EU. Den giver mere viden om, hvordan stofferne påvirker mennesker og miljøet.
Som bruger af kemiske stoffer og materialer betyder
Reach, at I kan få mere at vide om, hvorvidt produkterne er farlige eller ej.
Eksponeringsscenarier
For nogle kemiske stoffer og materialer skal leverandøren lave et eksponeringsscenarie, der beskriver hvordan og under hvilke forhold, I kan bruge produktet på en sikker måde.
Eksponeringsscenariet følger med sikkerhedsdatabladet som bilag.
Hvis I bruger produktet anderledes end beskrevet, er det nødvendigt at kontakte leverandøren for at få tilpasset eksponeringsscenariet eller ændret den måde, produktet bliver brugt.
Senest revideret den 13. januar 2010