Mærkning af kemikalier
Man kan nemt se om et kemisk stof eller materiale kan være farligt ved at se efter faresymboler, risikosætninger eller kodenummer på etiketten . Det er derfor vigtigt at vide, hvad de forskellige faresymboler betyder.
De nuværende orange symboler er ved at blive erstattet af et globalt mærkningssystem, som er vedtaget af FN.
Overgangsperiode
Rene stoffer skal mærkes med nye symboler inden december 2012 og produkter(blandinger) skal mærkes med nye symboler inden juni 1017.
I overgangsperioden kan leverandøren vælge mellem at mærke efter de nye regler eller efter de gamle. Det betyder, at du frem til 2017 kan støde på både de nye og de gamle symboler.
Risikosætninger og sikkerhedssætninger
Både nye og gamle faresymboler er på etiketterne suppleret med to typer tekst. En risikosætning, som fortæller mere om risikoen og en sikkerhedssætning, som er en kort vejledning om, hvordan man håndterer produktet sikkert. I forbindelse med overgangen til nye symboler skifter risikosætning dog navn til faresætning.
Senest revideret den 5. juni 2012