Kræft
Visse kemiske stoffer kan give kræft, og der er ikke nogen kendt, nedre grænse for hvor meget der skal til, før risikoen for at udvikle kræft forøges. Derfor er vigtigt at undgå eller minimere kontakten med stoffer som er kræftfremkaldende.
Derudover skal man være opmærksom på at meget udendørs arbejde fremmer risikoen for læbekræft. Der heldigvis let kan forebygges med en læbepomade med solfaktor.
Arbejdstilsynet kræftliste viser hvilke stoffer, myndighederne anser for at være kræftfremkaldende. Den viser også hvilke særlige forholdsregler, I skal træffe, hvis I bruge stofferne.
I bygge- og anlægsbranchen kan man typisk møde følgende kræftfremkaldende stoffer:
|
Stof |
Produktyper |
|
Styren |
Glasfiberspartel, kemisk træ og kemisk metal |
|
Benzen |
Motorbenzin indeholder op til 5 % benzen |
|
2-butanonoxim eller ketoxim |
Visse malinger og fugemasser |
|
Ethylbenzen |
Produkter som indeholder xylen, fx maling og fortyndere |
|
cobaltforbindelser |
Visse malinger og lakker |
|
Titandioxid |
Maling |
|
Formaldehyd |
Konserveringsmiddel i maling og lak. Bindemiddel i spånplader |
|
Træstøv |
Særligt løvtræ med også andre typer som indåndes i høje koncentrationer |
|
Asbest |
Gamle materialer med asbest fx eternit og isolering |
|
Røgpartiker |
Røg fra fx svejsning og lodning |
Erstatning med mindre farlige produkter
Det er normalt muligt at erstatte produkter, der indeholder 2-butanonoxim, ethylbenzen og cobaltforbindelser, med lignende produkter uden kræftfremkaldende stoffer.
Oplysninger om et produkt indeholder kræftfremkaldende stoffer findes normalt i sikkerhedsdatabladet punkt 3 eller punkt 11. I arbejdspladsbrugsanvisningen skal I altid angive, hvis et produkt indeholder kræftfremkaldende stoffer.
Senest revideret den 13. januar 2012