Fælles for PCB er, at stofferne er skadelige for både mennesker og miljøet og ikke nedbrydes. De ophober sig derfor i miljøet og i de fødevarer, vi spiser. At blive udsat for PCB  kan være hormonforstyrrende, skade leveren, påvirke nerve- og immunsystemet , og nogle typer kan fremkalde kræft. Vi optager PCB  i kroppen enten ved at indånde dampe og støv eller ved, at stoffet kommer i kontakt med huden

 

 

Materialer med PCB
PCB er i dag totalt forbudt at bruge, men det har i perioden ca. 1950-1980 været brugt i forskellige byggematerialer. I følgende materialer ved man med sikkerhed, at stofferne er benyttet, men de kan også være brugt i andre materialer:

• Termoruder
• Bløde fugemasser omkring døre og vinduer
• Fugemasser anvendt til dilatationsfuger fx mellem betonfacadelelementer
• Udvendig maling til bl.a. svalegange

 

PCB forurener andre materialer
PCB kan vandre fra de materialer, de oprindeligt var tilsat, ud i de nærliggende materialer.

Derfor kan man måle PCB på vinduesrammer og i mursten og beton, der er i direkte kontakt med fugemasse, som indeholder stoffet.

 

Undersøgelser for PCB

Der er to måder at undersøge, om der er anvendt PCB i en bygning. I kan få lavet en laboratorieundersøgelse af materialerne eller en måling af PCB i indeklimaet.

 

Sikkerhedsforanstaltninger
Når I skal fjerne materialer med PCB, er det nødvendigt for håndværkerne at bruge åndedrætsværn, så de beskytter sig mod indånding af PCB. Er der fare for  hudkontakt, skal I  bruge  handsker og beskyttelsesdragt.

BAR Bygge & Anlæg har lavet en vejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdigt materiale, der bl.a. beskriver syv arbejdsprocesser og tilhørende sikkerhedsforanstaltninger.

Arbejdstilsynet har lavet retningslinier, som beskriver, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er nødvendige, når man skal  fjerne PCB-holdige materialer.

Miljøstyrelsen har lavet et faktablad om PCB, og Københavns kommune har lavet en vejledning om, hvordan man  bortskaffer affald, og som generelt beskriver problemerne med PCB.