Atex-vurdering
Arbejdspladser, der bruger brandfarlige kemiske stoffer og materialer eller hvor der udvikles brandfarligt støv, skal vurdere, om der kan være risiko for eksplosion.
Der er normalt risiko for eksplosion, hvis I arbejder med:
- Sprøjtekabiner og sprøjtebokse, hvor der bruges produkter med opløsningsmidler.
- Almindeligt malearbejde med produkter med opløsningsmidler.
- Ventilationsanlæg og filteranlæg ved træbearbejdning.
- Opbevaring og omhældning af brandfarlige væsker.
Atex-APV
Når der er risiko for eksplosion, skal I lave en atex-apv, der beskriver, hvor og hvornår der er risiko for eksplosion samt hvilke forholdsregler, I har indført for at reducere risikoen. Atex-vurderingen skal være tilgængelig for medarbejdere og andre der opholder sig i nærheden.
Senest revideret den 27. januar 2010