Arbejdspladsbrugsanvisning, APB
For alle kemiske stoffer og produkter med et sikkerhedsdatablad skal arbejdsgiveren lave en arbejdspladsbrugsanvisning. Den beskriver, hvordan medarbejderne konkret i den enkelte virksomhed skal beskytte sig ved arbejde med produktet, men også hvad man skal gøre, hvis der sker uheld ved forkert brug, spild eller brand.
I kan lave arbejdspladsbrugsanvisningen en af følgende to måder:
- En brugsanvisning i 16 punkter, som både indeholder oplysningerne fra sikkerhedsdatabladet og beskriver de lokale forhold i virksomheden
- Et tillægsblad, der kun beskriver de lokale forhold i virksomheden, som hæftes sammen med sikkerhedsdatabladet.
Dansk Kemidatabase
Dansk Kemidatabase er et værktøj, som gør det enkelt at lave arbejdspladsbrugsanvisninger målrettet virksomheden. Den indeholder oplysninger om 7.000 produkter, som anvendes i branchen.
Hvis I bruger det samme produkt flere steder eller på forskellige måder, er det nødvendigt af have flere arbejdspladsbrugsanvisninger på samme produkt.
Tilgængelig for medarbejderne
Arbejdspladsbrugsanvisninger skal normalt findes i en papirudgave i fx skurvogne eller servicebiler. Hvis I vælger at have dem elektronisk, skal medarbejderne altid have adgang til systemet, og de skal være fortrolige med brug af computere.
Senest revideret den 9. november 2011